Dagens billede – Firlinge-Karen kan ikke følge med drengene

1930'erne 1939 Dagens billede Det, vi talte om Livet i Danmark
Forfattet af Preben Petersen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Firlingerne fra Breth ved Juelsminde var et af tidens helt sensationelle emner i 1939. På billedet kan danskerne konstatere, at de tre drenge Jens, Anders og Peter og deres søster Karen har fået flotte, nye cykler, og at Karen har svært ved at følge med drengene.

De fire børn er født i 1936, hvor scanninger var utænkeligt, og helt op til fødslen, som foregik i hjemmet, fandt jordemoderen intet usædvanligt ved moderen Astrid Olesens graviditet.

Danskerne fulgte ivrigt med i børnenes liv og levned, og tilbuddene væltede ind til familien. Faderen Ole Olesen måtte således afvise et cirkus, der ville betale fyrstelige 30.000 kroner for at vise børnene frem i en sæson.

Har du en kommentar?