Gustav Winckler hygger i haven med datteren

1960'erne 1967 Gensyn med forsiden Musik
Forfattet af Marie Krakau / Foto: BILLED-BLADET

10 år efter Gustav Winckler og Birthe Wilke stod for Eurovision Song Contest-historiens længste kys efter at have sunget “Skibet skal sejle i nat”, inviterer Winckler BILLED-BLADETs journalist og fotograf indenfor, for at fortælle om sit liv både professionelt og privat. Anledningen er hans tyve års jubilæum i musikbranchen.

QUIZ: Har du styr på dansktop-hittene?

Interviewet foregår i det idylliske bondehus, hvor han, hans kone Inge og deres tre børn, Susanne, Michael og Teena bor. Gustav Winckler, der er født på Nørrebro fortæller, at han – ligesom resten af familien – foretrækker at bo i landlige omgivelser og det flotte stråtækte hus med en dejlig have virker derfor som den perfekte base for familien.

LÆS OGSÅ: 11-årige Rasmus Seebach spiller til fars jubilæum

På forsiden af BILLED-BLADET er den populære sanger fanget i en hyggelig stund sammen med sin yngste datter, Teena, der på dette tidspunkt er seks år gammel.

Har du en kommentar?