Kong Frederik med stok til Paris

1950 1950'erne Danmark Kongelige
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Skønt kong Frederik IX netop har lidt af lumbago og må støtte sig til en stok, tager han og dronning Ingrid i 1950 på deres første officielle besøg til Paris.

101 ærefulde kanonskud modtager det danske kongepar ved ankomsten den 28. november 1950, “da de under en skarlagensrød baldakin blev modtaget af det franske præsidentpar ved undergrundsstationen Gare de Bois de Boulogne.  Kongeparret blev tiljublet, overalt de kom frem, og kongens charme erobrede alle hjerter …”, hedder det i reportagen i BILLED-BLADET.

I sin afskedstale til den danske koloni i Paris bevarer kong Frederik IX også begge ben på jorden:

– Vi er to ganske almindelige mennesker, og al denne hyldest gælder naturligvis ikke os, men Danmark …”, siger han.

Har du en kommentar?