Kronprins Frederik cykler på job

1930'erne 1939 Danmark Glimt fra hverdagen Kongelige Livet i Danmark Sådan så Danmark ud
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

I 1939 begynder 2. verdenskrig at sætte sit præg på kongehuset.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid må således lade de royale biler blive i garagen, og i stedet befordre sig gennem byen til fods og på cykel.  Noget der i 1939 er aldeles opsigtsvækkende.

Men det bliver kaldt ”samfundssind”.

Som der står i BILLED-BLADET, der illustrerer, hvordan de kongelige færdes til fods og på cykel ”udvises samfundssind, hvis man sparer på kul og koks, på gas og lys, på benzin og andre goder, som krigen har gjort vanskeligt tilgængelige”.

“Kronprinsparret udviser dagligt dette samfundssind. Hver af ugens dagligdage tager kommandør, kronprins Frederik sin cykel og kører til Marineministeriet, hvor han gør tjeneste i søværnskommandoen. Og næsten hver dag kan man se kronprinsesse Ingrid til fods begive sig til et af de mange repræsentative hverv, der påhviler hende …”

 

Har du en kommentar?