Kan du kende denne Matador-skuespillerinde som ung?

1950'erne 1955 Film
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

I det vanskeligste af alle fag – lystspillet – debuterer skuespillerinden Lillian Tillegreen den 29. august 1955.

Filmens instruktør fru Alice O’Fredericks tror på hende og har valgt at give hende chancen i komedien “Min datter Nelly”.

“Tille”, som hun bliver kaldt af alle, undtagen forældrene og ægtemanden, skuespilleren Holger Perfort, er primadonna i Aarhus, indtil direktør Peer Gregaard fra Det Ny Teater i foråret 1955 henter hende til København.

I “Min datter Nelly” spiller hun en ganske almindelig, sød, ung pige med appetit på livet.

I storbybaren møder hun en ung kavaler, spillet af Bent Rohde, som også hendes mor er forelsket i, mens hun selv hjemme i provinsen har en anden tilbeder, spillet af Poul Reichhardt.

Det kommer der en del forviklinger ud af, og Tillegreen giver den alt, hvad den kan trække som Nelly.

Tillegreen var senere engageret ved flere foreskellige teatret bl.a. Det Ny Teater og Folketeatret. Mere en 20 år efter sin filmdebut som Nelly kan de danske seere se Lillian i rollen som Jernbanerestaurantens nye værtinde Ada i TV-serie-klassikeren “Matador”.

 

 

 

 

Har du en kommentar?