Margrethe og Henris kærlige hilsen til folket

1960'erne 1966 Danmark Kongelige
Forfattet af Marie Krakau / Foto: BILLED-BLADET

5. oktober 1966 er en glædens dag, hvor tronfølger prinsesse Margrethe officielt bliver forlovet med grev Henri de Larborde de Monpezat. Forlovelsen bliver fejret på Amalienborg, hvor det nyforlovede par samt den nærmeste familie træder ud på balkonen og modtager den enorme folkemængde, der med danske og franske flag i hænderne vil lykønske Margrethe og Henri. Senere samme dag kører parret gennem byen i bil, hvor de ligeledes bliver modtaget af glædestrålende mennesker, der vil gratulere.

GENSYN: Prins Joachims søde gave til mor

Denne overvældende kærlighed fra folket takker Margrethe for med en hilsen til hele den danske befolkning: ”Vi vil så gerne sige tak fra hjertet. Vi er så lykkelige. Vi har mødt så megen hjertevarme. Vi glemmer det aldrig.”.

GENSYN: Henrik og Margrethes søde hemmelighed

Kong Frederik siger fra balkonen til det store menneskehav på slotspladsen ”Det er en stor lykke for os to forældre par at stå her med vore lykkelige børn” hvorefter han udråber et leve for det nyforlovede par.

Har du en kommentar?