Poul Reichhardt og Grethe Thordahl filmer i Nordjylland

1950'erne 1952 Film Gensyn med forsiden Kendte
Forfattet af Marie Krakau / Foto: Fra BILLED-BLADET

I forsommeren 1952 er et filmhold på en snes mennesker rejst til Nordjylland, nærmere bestemt Blokhus i Vendsyssel. Her skal de optage udendørsscenerne til en ny dansk spillefilm, der har fået titlen “Husmandstøsen”, instrueret af den garvede ASA-instruktør Alice O’Fredericks.

QUIZ: Test din viden om Far til fire-filmene

Filmen bygger på Selma Lagerlöfs novellen “Tösen från Stormyrtorpt”, der er blevet filmatiseret fem gange før, først i Sverige senere i Tyrkiet, Tyskland, Finland og senest Sverige igen. Nu er turen kommet til Danmark. Filmens manuskriptforfatter Thomas Olesen Løkken har været så elskværdig, at lade hele filmholdet holde til på Kancelligaarden, hvor han selv bor.

STEM: Hvilken Alice O’Fredericks film er din favorit?

Skuespillerne Grethe Thordahl, Poul Reichhardt og Ib Schønberg er blandt de skuespillere, der er med på optagelserne, for at få nogle af deres scener i kassen. I billedeserien i bladet kan man bl.a. læse, at Poul Reichhardt har svært ved at forstår sin medspiller, Grethe Thordahl og manuskriptforfatteren, Olesen Løkken, når de taler sammen, da de begge taler med jysk dialekt.

Har du en kommentar?