Sådan holdt Ingrid og prinsesserne ferie alene i London

1950'erne 1952 Danmark Kongelige
Forfattet af Marie Krakau / Foto: Ritzau Scanpix

Dronning Ingrid tager i sommeren 1952 til London i England med sine tre døtre, prinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie. Turen, der varer hele tre uger, er en rigtig pigetur, for far, kong Frederik, er nemlig ikke med mor og døtre på udlandsrejsen.

Ingrid og prinsesserne er ankommet til England med færgen ”Kronprinsesse Ingrid” og under hele turen bor de hos Lady Nancy Witcher Astor i Hill Street i den centrale London-bydel Mayfair. Og London byder på masser af fristelser for både mor og døtre. De har bl.a. planlagt at de skal en tur i London Zoo, se Tower of London og besøge den overdådige kirke Westminister Abbey.

GENSYN: Benedikte og Anne-Marie forstyrrede fars nytårstale

Prinsesse Benedikte og Anne-Marie bliver af hertuginden af Gloucester inviteret i Festival Tivoli i Battersea Park, der med en størrelse på det dobbelt af det københavnske Tivoli er et slaraffenland for de to prinsesser på otte og fem år, der ikke kan nøjes med at prøve de mange forlystelser én gang.

Dronning Ingrid og prinsesse Margrethe udnytter muligheden for lidt kvalitetstid alene, og vælger ikke at tage med i den store forlystelsespark, og bruger derfor dagen sammen et andet sted i London.

Har du en kommentar?