Mathilde Nielsen indspiller endnu en film som 83-årig

1940'erne 1942 Film Kendte
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Den danske skuespillerinde Mathilde Nielsen bliver i 1942 populært kaldt Verdens ældste filmskuespillerinde.

Hun blev født i 1858 og spillede gamle personer det meste af sit liv. Bedst kendt var hun som barnepigen Mads i Svend Rindoms drama “Tyrannens Fald”.

Den rolle spillede hun i Carl Th. Dreyers stumfilmsudgave “Du skal ære din Hustru” i 1925 og derefter igen i 1942 i Alice O’Fredericks’ og Jon Iversens genindspilning med titlen “Tyrannens Fald” med Birthe Scherf (billedet) som historiens unge pige.

Mathilde Nielsen er på det tidspunkt fyldt 83 år. Men instruktør Alice O’Fredericks fortæller, at hun arbejder støt fra ni til fem, mens langt yngre kræfter hen på eftermiddagen er ved at segne af træthed.

Har du en kommentar?