Dagens billede – Kogekonen hyldes til Margits konfirmation

1940'erne 1948 Dagens billede Glimt fra hverdagen Livet i Danmark Sådan så Danmark ud
Forfattet af Preben Petersen / Foto: Fra BILLED-BLADET

I 1948 bobler optimismen i Danmark efter besættelsesårene, og en af de begivenheder, der kan få danskerne til at skeje ud er børnenes konfirmation.

Vi er hjemme hos 14-årige Margit Henningsen, der er en helt almindelig, dansk mellemskolepige og håndværkerdatter, på hendes konfirmationsdag. Margit bor hos sin mor og far på Aaboulevarden 34 i København, og i den lille lejlighed er det lykkedes at stuve 18 gæster sammen omkring festbordet, hvor Margit har ærespladsen.

På billedet er middagen – torsk i mayonnaise, flæskesteg samt is med figurer af smørcreme – overstået og kogekonen fru Nybo får sin hyldest for indsatsen. Det er Margit, der står i den hvide kjole mellem sine forældre.

Det er en stor dag på alle måder, også på udgiftssiden. Alene fru Nybo skal have 42 kroner for at stå i køkkenet fra kirketid til natmadens servering klokken 02.

Har du en kommentar?