Dagens billede – 18-årige Eva vandt eftermiddagskaffe med Ib Mossin

1950'erne 1954 Dagens billede Film Kendte
Forfattet af Preben Petersen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Året er 1954, og 21-årige Ib Mossin er i tårnhøj kurs hos Danmarks unge kvinder. Den unge, flotte skuespiller har fået ikke mindre end 22.000 breve fra beundererinder, og BILLED-BLADET har lokket ham til at trække et enkelt brev ud og invitere brevskriveren på eftermiddagskaffe på Rådhuspladsen i København.

Den heldige vinder blev 18-årige Eva Christensen, der arbejder som skønhedsekspert. Egentlig ønskede hun sig bare et billede af stjernen, men Ib Mossin hentede hende på hendes arbejdsplads og bød hende på kaffe med kager og en cigaret.

De to kom godt ud af det med hinanden, og på billedet kan man ane, at eftermiddagen går på hæld og mørket er ved at falde på.

Har du en kommentar?