Asta Nielsen vender hjem til Danmark

1930'erne 1939 Film Radio Teater
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Asta Nielsen – også kaldet “Die Asta” – er i 1939 en af stumfilmens største stjerner. Og så er hun dansker. Født 11. september 1881 i København.

Asta Nielsen arbejdede mest i Tyskland, men vender i 1939 – tvunget af krigstiden – hjem til Folketeatret som gæsteprimadonna for at spille sammen med blandt andre Johannes Meyer i lystspillet ”Tony tegner en hest”, som BILLED-BLADET dokumenterer (billedet herover).

Instruktionen står John Iversen for.

I Danmark lykkes det hende dog ikke rigtig at finde arbejde, og det er slut med filmen efter 2 verdenskrig. I stedet skriver Asta Nielsen selvbiografien, “Den tiende Muse” i 1946, og læser også op i radioen.

Asta Nielsen dør 90 år gammel den 25. maj 1972 på Frederiksberg Hospital, hvor hun er indlagt med et brækket ben. Hun er begravet i de ukendtes grav på Vestre Kirkegård, hvor også hendes datter og svigersøn ligger begravet.

I 1994 bliver strædet, der er kendt for at lede ned til Kjelds hus i Olsen Banden serien ved siden af Nordisk Film i Valby navngivet ‘Asta Nielsen Strædet’.

Asta Nielsens lejlighed i Fasanenstrasse i Berlin, som hun altså forlader i 1939 er i dag en helt vidunderlig bed & breakfast, hvor der er masser af Asta Nielsen memorabilia til minde om stjernen. Tag et kig her!

 

Har du en kommentar?