Sådan fejrede dronning Ingrid sin 50-års fødselsdag

1960 1960'erne Danmark Kongelige
Forfattet af Marie Krakau / Foto: All Over Press

28. marts 1960 fylder dronning Ingrid 50 år. Hele Danmark og ikke mindst København, hvor kongefamilien residerer, glæder sig til at fejre den store dag med dronningen, men sådan skal det vise sig slet ikke at blive.

På selve dagen er Ingrid sammen med kong Frederik og prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie nemlig slet ikke hjemme på Amalienborg. Faktisk er familien slet ikke i Danmark.

GENSYN: Dronning Ingrids betydningsfulde gave til prinsesse Margrethe

Dronning Ingrid har valgt, at fødselsdagen skal holdes under varmere himmelstrøg i Italien, hvor kongefamilien flere gange før har nydt at feriere. Beslutningen om ikke at fejre fødselsdagen offentligt i København har Ingrid taget sammen med kong Frederik, da de blot 2 måneder senere, d. 24. maj, kan fejre sølvbryllup.

Sølvbryllup vil blive en stor offentlig begivenhed og vil blive fejret med stor festivitas i hele København. Ingrid og Frederik har derfor valgt, at det er denne begivenhed, de vil prioritere som både folkets og deres fest.

Hør BILLED-BLADETs podcast om dronning Ingrid og kong Frederiks store kærlighed her: 

Listen to “Dronning Ingrid og kong Frederik: En kærlighedshistorie” on Spreaker.

Har du en kommentar?