Dronning Ingrids søde fødselsdagsgave

1970 1970'erne Danmark Kongelige
Forfattet af Marie Krakau / Foto: Ritzau Scanpix

Dronning Ingrid fejrer i 1970 sin 60 års fødselsdag med en rejse til Afrika sammen med resten af den kongelige familie. I forbindelse med fødselsdagen fortæller hun, at hun ikke bryder sig om for meget opmærksomhed omkring hendes person, og at det netop er derfor, at hun vælger at fejre fødselsdagen privat med familien.

LÆS OGSÅ: Kong Frederik og dronning Ingrid gav prinsesse Anne-Marie sød konfirmationsgave

Da hun vender hjem fra Afrika, venter der hende et bugnende gavebord fyldt med alle de gaver hun ikke kunne modtage på dagen. Blandt gaverne er et 20 cm. højt guldtræ med seks hængende medaljoner, der skal minde om træets blade. Hver medaljon indholder et billede af dronningens børnebørn, prins Frederik, prins Joachim, prins Gustav, prinsesse Alexia, prins Nikolaos og prins Pavlos.

LÆS OGSÅ: Henrik og Margrethes søde hemmelighed

Træet er en gave fra hofstaben, der har fået guldsmeden John Rørvig, som skaber de fleste af kongefamiliens private smykker, til at smede det. Hofstaben ønskede at give dronning Ingrid en original og symbolsk gave, der også skulle passe til dronningens sans for god kunst. Træet er i 14 karat guld og er tænkt som et stamtræ for familiens yngste medlemmer. Den oprindelige tanke var, at billederne af de små prinser og prinsesser skulle males, men hofstaben måtte opgive den tanke. Det skulle vise sig at være en god idé, da dronningen derfor selv kan skifte billederne ud i takt med, at hendes børnebørn vokser.

Lyt til udsendelsen “Dronning Ingrid og kong Frederik: En kærlighedshistorie” fra Danmarks royale podcast herunder og find flere udsendelser her.

Listen to “Dronning Ingrid og kong Frederik: En kærlighedshistorie” on Spreaker.

Har du en kommentar?