Gitte Hænning synger “Giftes med farmand”

1950'erne 1956 Kendte Musik
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Mogens Amsnæs

Gitte Hænning er i 1956 Danmarks mest ukrukkede grammofon- og fjernsynsstjerne.

Hun er kun ni år og bor sammen med sin mor Erna og far, troubadouren Otto Hænning, billedet, i en kvistlejlighed på Frederiksberg, da BILLED-BLADET besøger hende.

På kvisten er Gittes store hit “Giftes med farmand” blevet til.

Den bliver egentlig optaget i oktober 1954, men selv om den bliver sendt ud på grammofonplade, forbliver den ubemærket, indtil den pludselig – et år senere – spilles i en radio-ønskekoncert.

I 1956 er det tidens landeplage, og Gitte Hænning bliver derfor spurgt om hun virkelig VIL giftes med farmand?

-Det ved jeg da godt nok ikke, om man ikke kan, men jeg vil heller ikke. Jeg vil giftes med en, der hedder Birger og er 23 år, siger hun – og spørger så sin mor om lov til at gå ned og lege.

 

Har du en kommentar?