Kong Frederik IX udråbes og hilser på sit folk

1940'erne 1947 Danmark Kongelige
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

250.000 mennesker samler sig udenfor, da Danmarks nye konge bliver udråbt på Christiansborgs slotsbalkon af statsminister Knud Kristensen.

Fra Amagertorv og til Holmens Kirke står masserne og bereder en smuk og festlig køretur for det nye kongepar fra Christiansborg til Residenspalæet på Amalienborg.

– Jeg skal nu løfte den tunge arv efter min fader, og jeg beder til Gud om at give mig styrke til at kunne føre hans gerning videre efter de gamle traditioner, forkynder kongen, inden han og dronning Ingrid begiver sig gennem hovedstaden.

Allerede fra 1942 til 1943 fungerede Kronprins Frederik som regent for sin far, der var kommet til skade efter et fald fra sin hest i oktober 1942.

Da kong Christian X døde den 20. april 1947, besteg Frederik tronen som Frederik IX.

 

Har du en kommentar?