Skibet i Skilteskoven med Linie 3 fra 1992.

Linie 3 juler på TV 2

1990'erne 1992 TV TV 2
Forfattet af Lene Skaarup / Foto: TV 2

”Skibet i Skilteskoven”, der bliver sendt på TV 2 i 1992, har ikke kun de tre kendte herrer Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje på rollelisten som nisserne Kogle, Multe og Stub fra skoven, men også de folkekære skuespillere Otto Brandenburg og Axel Strøbye, som henholdsvis sømanden Otto og duftforhandleren Viggo.

Julekalenderen handler om Otto, der ejer Skilteskoven. Duftforhandleren Viggo, spillet af Axel Strøbye, ønsker at købe skoven for at brænde den ned.

Han har nemlig fundet på, at man skal kunne købe duften ”Jul på dåse”, og det kræver, at han skal brænde Skilteskoven og dermed de tre nissers hjem.

Det sætter skovnisserne Kogle, Multe og Stub sig imod, og det lykkes dem at få stoppet Viggos uhyggelige planer.

Og på magisk vis bliver julen alligevel reddet i Skilteskoven.

Julekalenderen er ifølge TV 2 på 3. pladsen over mest sete julekalendere gennem tiden, men den er dog aldrig blevet genudsendt.

Har du en kommentar?