Marguerite Viby kåres til Danmarks største filmstjerne

1930'erne 1939 Film Kendte Teater
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Marguerite Viby topper i 1939 listen over dansk films otte mest værdifulde stjerner.

Listen bliver udarbejdet efter, hvor mange mennesker stjernerne formår at trække i biografen, og hvilke film der har været mest populære inden for de seneste fem år.

Vibys ”Mille, Marie og Mig”, 1937, blev en kæmpesucces og lagde sig dermed i slipstrømmen på ”Skaf en sensation”, 1934, og ”Min kone er husar”, 1935, som også havde været tilløbsstykker.

Når ”de to fortræffeligheder Ib Schønberg og Christian Arhoff er dalet så betydeligt, som deres kurve viser, er det ikke udtryk for, at deres personlige popularitet er blevet så meget ringere, kun at de manuskripter, man har givet dem at virke i, har været ualmindelig sløje …”, skriver BILLED-BLADET.

Listen over de otte mest værdifulde stjerner i 1939 er:

  1. Marguerite Viby
  2. Osvald Helmuth
  3. Lau Lauritzen
  4. Børge Rosenbaum (Victor Borge)
  5. Lille Connie
  6. Liva Weel
  7. Ib Schønberg
  8. Christian Arhoff

Har du en kommentar?