Preben Kaas og Poul Bundgaard sammen på scenen

1970'erne 1971 Kendte Teater
Forfattet af Luise Marie Bekker / Foto: Fra BILLED-BLADET

I 1971 overtager Preben Kaas embedet som direktør for Cirkusrevyen og har oven i det også tjansen som både instruktør, forfatter og skuespiller.

Samme år kommer Poul Bundgaard til, og de to får et dejligt samarbejde på revyen i fire år.

1971 er også året, hvor Poul Bundgaard fejrer 25-års jubilæum som skuespiller, og det markerer Preben Kaas en aften ved at dukke op på scenen på de mærkeligste tidspunkter med en rød rose for at forstyrre og lykønske jubilaren – til stor morskab for publikum, der jubler.

Preben Kaas går langt for sin elskede revy og også for de medvirkende.

Da Poul Bundgaards forældre har guldbryllup, er de tilskuere ved Cirkusrevyen, og Preben Kaas har inden forestillingen lagt tændstikker på alle sæderne.

Han får så alle til at stryge en tændstik for parret og beder dem derefter danse brudevals på scenen.

Har du en kommentar?