Prinsesse Margrethe besøger Disneyland

1960 1960'erne Danmark Kongelige
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Mickey og Minnie Mouse får prominente gæster i 1960.

Prinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og Norges prinsesse Astrid indtager nemlig Disneyland, og begejstringen er stor.

De nordiske prinsesser er på rundrejse i Californien, og naturligvis må de besøge Hollywoods berømte forlystelsespark.

Mickey og Minnie Mouse præsenterer dem for parkens øvrige forlystelser, og prinsesserne havner både i en kopi af den hval, der ifølge historien slugte Jonas, en munter tekop-karrusel og på en bobslæde, som prinsesse Margrethe finder så underholdende, at hun simpelthen må prøve den hele to gange.

– Det er jo kun et lillebitte hjørne af Amerika, jeg har lært at kende. Jeg vil meget gerne derover igen, siger prinsesse Margrethe til BILLED-BLADET ved turens afslutning.

Har du en kommentar?