Prinsesse Margrethe i sneen

1950'erne 1954 Danmark Kongelige
Forfattet af Luise Marie Bekker / Foto: Allan Moe

Prinsesse Margrethe er en halvstor pige på 13 år, da hun i februar 1954 første gang er i Norge på skiferie sammen med sin mor, dronning Ingrid, søstrene Benedikte og Anne-Marie samt hofdamen Wawa Armfeldt.

Prinsessens far, kong Frederik IX, står ikke på ski, så det er dronning Ingrid, der tager sine piger med til Norge for at nyde naturen og lære dem at stå på ski.

De får også undervisning af en skiinstruktør, og alle tre prinsesser har flair for skiløb og nyder den årlige ferie i sneen.

Siden har det været en fast tradition og efter sigende én af dronning Margrethes bedste ferier, fordi hun kan kombinere den storslåede natur med herligt skiløb og samvær med gode venner.

Har du en kommentar?