Regentparret taler om deres første 25 år sammen

1990'erne 1992 Danmark Kongelige
Forfattet af Luise Marie Bekker / Foto: Egon Engmann

I forbindelse med deres sølvbryllup i 1992 stiller dronning Margrethe og prins Henrik op til et interview med BILLED-BLADET i deres bibliotek på Fredensborg Slot.

Med en af deres gravhunde imellem sig på sofaen taler de frit fra leveren.

Her bliver de spurgt om romantik og kærlighed og deres to voksne sønner. Margrethe fortalte, at hun lettere bliver rørt, efter at hun blev gift.

– Fra jeg blev gift … og lykkeligt gift … var der et eller andet, der blev frigjort hos mig, så jeg ikke længere bed følelserne indad og i stedet ikke kunne lade være med at lade dem strømme ud, og det har du været med til at gøre for mig i hvert fald, sagde hun henvendt til sin prins.

Henrik afslørede, at han var meget romantisk og poetisk som ung, og at han – selvom det måske er en egenskab, der går af med årene – stadig var romantisk i en alder af 58.

Har du en kommentar?