Hjemme hos kvindesagsforkæmperen Thit Jensen

1940'erne 1947 Kendte Litteratur
Forfattet af Casper Nielsen / Foto: Fra BILLED-BLADET

Forfatteren Thit Jensen lufter et livslangt engagement i forbedringen af kvindernes situation i Danmark og skriver på sin sidste store romanserie i 1946, da BILLED-BLADET besøger hende.

Thit Jensen er medstifter af Københavns Husmoderforening og danner også Foreningen af seksuel oplysning sammen med lægen Jonathan Leunbach, et navn som Matador-fans nok vil nikke genkendende til, da hans holdning til fosterfordrivelse vakte vrede i Korsbæk i Lise Nørgaards fiktive DR-serie fra 1978-81.

Thit Jensen er også en stor fortaler for spiritismen, der får en vis udbredelse i Danmark i 1920’erne, og som siden inspirerer til karakteren Lydia Vetterstrøm spillet af Sonja Oppenhagen i TV 2s ”Badehotellet”.

En klassisk anekdote fra et af Thit Jensens foredrag i 1940’erne fortæller, at en gårdejer rejste sig i vrede over hendes holdninger og råbte:

”Hvis jeg var gift med Dem, Thit Jensen, ville jeg give dem gift!”

Forfatteren svarede: ”Og hvis jeg var gift med Dem, tog jeg den gerne …”

Har du en kommentar?