Stig Rossen gør det godt i årets Melodi Grand Prix 1988. “Vi danser rock og rul” bliver nummer fire.
Her viser sangeren sin glæde med et maskulint rejehop foran City Pub på Vesterbrogade i København.
I løbet af årene har gaden ændret sig meget. Fortovet må vige til fordel for en cykelsti, og telefonboksene bliver pillet ned. I stedet for en guldsmed, et rejseselskab og en biograf kommer der en Lidl og en parkeringskælder til.
City Pub overlever dog.